facebook tracking

Teknisk Scrum Master

Vil du have fingrene i maskinen og have ansvar for koordinering og fremdrift på vores E-commerce SAAS platform? Vil du være med til at forme, hvordan team.blue skal arbejde med produktudvikling?

Vi søger en teknisk Scrum Master, som har styr på detaljerne, kan bevare et godt overblik og kan styre projekter helt i mål 🚀

 

Om stillingen  

Du bliver en del af vores E-commerce udviklingsteam i team.blue. Teamet vedligeholder og udvikler nye features på den webshopplatform, vi sælger i vores brands DanDomain, SmartWeb, ScanNet, Wannafind og Curanet. Platformen er en af Danmarks førende, og den benyttes af mange millioner brugere hver måned.

Som Scrum Master får du en bred opgaveportefølje, hvor du bl.a.:    

  • Driver Scrum-processen i teamet med ansvar for at scope og styre projekterne i dagligdagen, herunder grooming, sprint-møder, daily standup mv. 
  • Koordinerer og driver forventningsafstemningen med forretningen i samråd med dine kolleger og Product Owner 
  • Rapporterer fremgang i opgaverne og projekterne til forretningsenhederne, der er afhængige af disse 
  • Bringer agile udviklingsprocesser i spil og vejleder et selvkørende team med fokus på leverance og effektivitet  
  • Er med til at fremtidssikre platformen ved at modernisere teknologier og metoder  
  • Hjælper teamet ift. kvalitet, projekter, code review mv. 

Du samarbejder og sparrer med teamets 14 medarbejdere, der består af en UX/UI-designer, Frontend- og Backendudviklere samt Product Owner.  

 

scrum-master-warden-of-scrum-and-protector-of-the-team.jpg

 

 

Din baggrund og profil  

Du har erfaring – og gerne en certificering - som Scrum Master og/eller projektledeler. Du har god teknisk forståelse og kan også læse kode. Din uddannelsesbaggrund er ikke så vigtig for os. Det vigtigste er, at du har erfaring med følgende:  

  • Atlassian JIRA 
  • Scoping af opgaver ud fra forretningens krav 
  • Validering af kravsspecifikationer 
  • Versioneringsværktøj fx Git 
  • API forståelse fx. Rest 
  • Backend eller frontend forståelse samt SQL 
  • Automatiserede test og caching teknologier.


Derudover er det vigtigt, at du på det personlige plan:  

  • Kan facilitere beslutningstagning og diskussioner og samtidig sikre, at arbejdet udføres  
  • Har et teamorienteret mindset med gode mentoregenskaber  
  • Er ansvarlig og holder altid det, du lover 
  • Har et godt overblik og kan styre projekter helt i mål 
  • Er disciplineret og har styr på detaljerne 
  • Motiveres af at lære nyt  
  • Er en stærk kommunikator, der kan forklare tekniske begreber og problemstillinger let og elegant til alle involverede interessenter. 

Stillingen kræver, at du taler/skriver dansk og engelsk på et højt niveau. 

 

Vi tilbyder  

team.blue er en virksomhed med en flad, uformel struktur og uden direktørkontorer. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 190 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser meget, har vi ikke glemt det, vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores mere end 250.000 kunder.     

Udover det tilbyder vi:          

  • God balance mellem arbejdsliv og privatliv 
  • Løbende uddannelse og certificeringskurser - f.eks. vedligeholdelse af Scrum-certificering 
  • En fantastisk kantine med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe    
  • Et væld af sociale arrangementer og personaleture - også på afdelingsniveau    
  • Rabatordninger og medarbejdertilbud som fx fitness, massage og bilvask    


Information og ansøgning     

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef, Rasmus Graversen, på rasmus.graversen@team.blue.  

Ønsker du at søge stillingen, kan du bruge ansøgningsknappen ”Send ansøgning”.    

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.     

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg - et stenkast fra motorvejsafkørslen

Tiltrædelse: Hurtigst muligt 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Skanderborg

Højvangen 4
8660 Skanderborg Kørselsvejledning dk-hr@team.blue 70 40 00 00

Vores brands

team.blue Denmark består af 7 brands:

DanDomain, Simply.com, ScanNet, Curanet, SmartWeb, Cloud.dk og Wannafind.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor