facebook tracking

B2B Marketing Manager

Vil du være ansvarlig for markedsføring mod vores tekniske kundesegment? Vi søger en Marketing Manager, der har erfaring med B2B kommunikation i form af partneraktivering og kampagner.

team.blue (tidl. Zitcom) søger en teknisk stærk B2B Marketing Manager, der vil med på en digital vækstrejse med fokus på vores B2B brand, CuranetVi har enorm fart på vores digitale indsatser, og vi har store ambitioner om at styrke vores markedspostion i Norden. 🚀 

 

Hos team.blue elsker vi nørder. Så hvis du er lidt af en digital- og marketingnørd, så passer du perfekt ind. Sammen med vores dedikerede Marketingteam på 10 personer, der består af en PPC-specialist, en marketing automation specialist, content writers og designere, vil du have mulighed for at sammensætte og udføre en marketingstrategi for vores forhandlere i Curanet.  

 

Hvad er Curanet?  

Hos Curanet giver vi både IT-forhandlere og bureauer mulighed for at videresælge vores produkter i deres eget navn. Vi har ca. 1.500 forhandlere i Danmark, som videresælger alt fra domæner og webhoteller til virtual datacenter og hosted desktop.  

 

Curanet

 



Dine opgaver 

Din fornemmeste opgave er at skabe awareness omkring vores brand blandt danske it-forhandlere og bureauer, samt promovere vores produkter for eksisterende partnere. Din profil er afgørende for at møde vores ambitiøse vækstmål for fremtiden.  

Du får mange ansvarsområder og en bred opgaveportefølje, hvor du bl.a. 

  • Udarbejder markedsførings- og salgsmateriale for vores forskellige services til brug på vores kanaler - herunder definerer nøglebudskaber til vores målgrupper. 
  • Opdaterer og vedligeholder vores website. 
  • Er ansvarlig for content til sociale medier (Facebook og LinkedIn). 
  • Finder og formidler de gode historier både eksternt og internt. 
  • Står for planlægning, koordinering og eksekvering af marketingaktiviteter. 
  • Udarbejder månedligt nyhedsbrev med input fra de forskellige stakeholders. 
  • Arbejder med strategiske mål og KPI’er for dit område. 
  • Løser ad hoc-opgaver. 

 

Eksempel på arbejdsopgaver 

  • Du udarbejder en marketingkampagne for et bestemt produkt. Her bliver du ansvarlig for idéfasen, brief til designerne, udarbejdelse af tekst, igangsættelse af PPC-specialist ift. annoncering og generel eksekvering af kampagnen. 
  • Du sætter en retning for brandet Curanet. Hvor vil du gerne have, at vi skal være om 3-5 år, og hvordan skal vi komme derhen? 
  • Du udarbejder cases og testimonials på vores vigtigste produkter for at understøtte salget. 
  • Du er med til at lancere nye features på vores website eller i kontrolpanelet baseret på forhandlernes efterspørgsel. 
  • Du arbejder med personaer og segmenter for at kunne målrette vores kommunikation endnu bedre.  

Marketing

 



Din baggrund og profil 

Om du er uddannet Markedsføringsøkonom, Cand.Merc eller bare selv har nørdet marketing i flere år, er ikke så vigtigt. Det er vigtigere, at du har styr på strategi- og brandingdiscipliner, samt at du er en dygtig koordinator med en selvstændig og ansvarsbevidst arbejdsstil. 

Vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet med markedsføring, og at du har erfaring med: 

  • At identificere og formidle vigtige budskaber til B2B-kunder 
  • At markedsføre produkter af teknisk karakter 

 
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med vores marketingsystem Hubspot.  

 
Derudover er det vigtigt, at du på det personlige plan:   

  • Har god teknisk viden (hostingviden er et plus) 
  • Er resultatdrevet og tænder på at nå KPI’er  
  • Har et godt overblik og kan styre projekter helt i mål   
  • Er ansvarlig og altid holder det, du lover  
  • Er motiveret for at gøre tingene lidt bedre hele tiden 
  • Er selvkørende og brænder for at sætte retning og præg på virksomheden 


 
Vi tilbyder 

Vi ser os selv som en erfaren start-up med en flad struktur, højt til loftet, og hvor der aldrig er langt fra idé til handling. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 190 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser meget, har vi ikke glemt det, vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores mere end 250.000 kunder.     

Hos os får du:  

  • En spændende hverdag i en fremadstormende virksomhed, hvor alt er digitaliseret 
  • Unik arbejdsplads med fokus på medarbejderpleje (frokostordning, fitnesslokale, bar, massage (fysioterapi), bilvask og en masse sociale arrangementer) 
  • Fleksible arbejdstider 
  • Løbende uddannelse 
  • Mulighed for at blive del af et ungt marketingteam 
Stillingsopslag.png




Information og ansøgning 

Ønsker du at søge stillingen, kan du bruge ansøgningsknappen ”Send ansøgning”.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CMO, Jeff Blaavand, på jeff.blaavand@team.blue.   

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.      

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg - et stenkast fra motorvejsafkørslen.      

Ansøgningsfrist: 12. maj 2021.     

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Skanderborg

Højvangen 4
8660 Skanderborg Kørselsvejledning dk-hr@team.blue 70 40 00 00

Vores brands

team.blue Denmark består af 7 brands:

DanDomain, Simply.com, ScanNet, Curanet, SmartWeb, Cloud.dk og Wannafind.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor