facebook tracking

Marketing Manager til Simply.com

Kan du sparke marketingsdøren ind som en ægte growth hacker? Vil du være med til at udfylde en central rolle i arbejdet med at drive trafik og omsætning til en af Danmarks førende tech-virksomheder?

team.blue søger en marketing ildsjæl, der vil med på en digital vækstrejse med fokus på vores brand Simply.com. Vi har enorm fart på vores digitale indsatser, og vi har store ambitioner om at styrke vores markedspostion i Norden 🚀  

Hos team.blue elsker vi nørder. Så hvis du er lidt af en marketingnørd, så passer du perfekt ind. Sammen med vores dedikerede Marketingteam på 10 personer, der består af en PPC-specialist, Marketing Automation-specialist, content writers og designere, bliver du ansvarlig for markedsføringen i et brand med mere end 150.000 kunder.  

 

Hvad er Simply.com? 

Simply.com (tidl. UnoEuro) er et af vores største brands. Her sælger vi domæner og webhoteller til en bred målgruppe. Vi hoster alt fra en lille hobbyhjemmeside til større webshops. I Simply.com har vi stor fokus på at levere de hurtigste, mest sikre og stabile løsninger på markedet. 

 

Simply.com

 

 



Dine opgaver 

Du vil være ansvarlig for markedsføring af Simply.com, og din profil vil være afgørende for at møde vores ambitiøse vækstmål for fremtiden. 

 

Du får mange ansvarsområder og en bred opgaveportefølje, hvor du bl.a. 

📈 Er med til at lægge en strategi for Simply.com, samt udfører opgaver på allerede eksisterende marketingplan 

✍🏻 Arbejder med content i form af landing page, blog og nyhedsbrev  

🖥 Skriver tekniske tekster om blandt andet brugen af WordPress  

💡 Får nye ideer til, hvordan vi kan komme ud til endnu flere kunder i nye segmenter 

💼 Bliver ansvarlig for at starte nye partnerskaber op med relevante partnere 

💰 Koordinerer marketingkampagner med vores PPC- eller Marketing Automation-specialist 

🌍 Sparker døren ind til nye markeder og kunder i resten af Norden.

 
Eksempel på arbejdsopgaver 

  • Vi vil gerne øge vores kendskab til Simply.com i markedet. Derfor vil du få til opgave at komme med en plan for, hvordan dette kan gøres. Hvilke segmenter kender os ikke i forvejen, og hvordan kommer vi ud til dem? 
  • Du skal arbejde med content via vores blog og landingpages, så vi f.eks. kan bruge dette i SEO-arbejde og på vores sociale medier.  
  • Samarbejder udgør også en stor del af vores marketingplan. F.eks. ved at indgå samarbejdsaftaler med skoler eller iværksætterorganisationer.  
Marketing


Din baggrund og profil 

Om du er uddannet MarkedsføringsøkonomCand.Merc eller bare selv har nørdet marketing i flere år, er ikke så vigtigt. Det er vigtigere, at du har stor interesse for marketing og brænder for at skabe noget stort i et konkurrencepræget markedDu kan se tendenser og muligheder i markedet og er ikke bange for at gå efter dem. 

Vi forestiller os, at du har: 

  • Erfaring med markedsføring i kundevendte brands (B2C) 
  • Fingeren på pulsen i iværksættermiljøer 
  • Erfaring med salgs- og marketingkampagner 
  • Kendskab til SEO, SEM og affilaite marketing (ikke et krav). 

 
Derudover er det vigtigt, at du på det personlige plan:   

  • Har masser af kreative ideer og løsningsforslag, der er bundet op på data 
  • Har et godt overblik og kan styre projekter helt i mål   
  • Er resultatdrevet og tænder på at nå KPI’er 
  • Er ansvarlig og altid holder det, du lover  
  • Er motiveret for at gøre tingene lidt bedre hele tiden. 

 
Vi tilbyder 

Vi ser os selv som en erfaren start-up med en flad struktur, højt til loftet, og hvor der aldrig er langt fra idé til handling. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 190 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser meget, har vi ikke glemt det, vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores mere end 250.000 kunder.     

Hos os får du:  

  • En spændende hverdag i en fremadstormende virksomhed, hvor alt er digitaliseret 
  • Unik arbejdsplads med fokus på medarbejderpleje (frokostordning, fitnesslokale, bar, massage (fysioterapi), bilvask og en masse sociale arrangementer) 
  • Fleksible arbejdstider 
  • Løbende uddannelse 
  • Mulighed for at blive del af et ungt marketingteam 
Stillingsopslag.png



Information og ansøgning 

Ønsker du at søge stillingen, kan du bruge ansøgningsknappen ”Send ansøgning”.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CMO, Jeff Blaavand, på jeff.blaavand@team.blue.   

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.      

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg - et stenkast fra motorvejsafkørslen.   

Ansøgningsfrist: 12. maj 2021.     

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Skanderborg

Højvangen 4
8660 Skanderborg Kørselsvejledning dk-hr@team.blue 70 40 00 00

Vores brands

team.blue Denmark består af 7 brands:

DanDomain, Simply.com, ScanNet, Curanet, SmartWeb, Cloud.dk og Wannafind.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor