facebook tracking

Linux Systems Engineer

Vil du være med til at drive mere end 2000 servere og være en del af hostingbranchens mest dedikerede Linux-team?

Det er ikke sikkert, du kender team.blue. Men måske kender du et eller flere af de brands, vi driver – ScanNetCuranetDandomain og Simply.com 

Vi driver hosting i alle størrelser, og vi er på jagt efter en dygtig Linux Systems Engineer, som kan hjælpe til med driften af de mere end 250.000 kunder, vi har. Vores løsninger tæller alt fra små, standardiserede webhoteller til store horisontalt skalerede og skræddersyede hostingløsninger. Der er med andre ord løsninger i alle størrelser. 

 

En dedikeret Linux-afdeling  

Rent organisatorisk bliver du en del af vores Linux-afdeling, hvor du får 12 flinke og dygtige kolleger, som du kan sparre med, og som hjælper dig med at få en god start i virksomheden.    

Fælles for stort set alt, vi gør, er, at løsningerne bruges af rigtig mange mennesker i deres dagligdag - så berøringen med de ting vi laver og producerer, er derfor stor. Adoptionen af noget nyt, vi bygger, kan gå fra 0 til 100.000+ brugere i løbet af timer.  

 

Din rolle  

Som Linux Systems Engineer får du stor indflydelse på, hvordan løsningerne bygges op, hvordan opgaverne udføres, og hvilke teknologiske implementeringsvalg der foretages.    

Du kommer bl.a. til at arbejde med større konsolideringsprojekter, design og bygning af nye systemer, drift og vedligehold af eksisterende systemer. Du vil også komme til at arbejde sammen med vores kunder om dedikerede løsninger.  

Linux3.png

Din profil  

Om du er uddannet datalog eller selvlært inden for it, er ikke så vigtigt for os. Det vigtigste er, at:   

  • Du har flere års praktisk erfaring med drift af Linux   
  • Du tager ansvar og ejerskab over dine opgaver og kan forvalte frihed under ansvar   
  • Du taler og skriver dansk på modersmålsniveau, da du vil komme i kontakt med vores danske kunder 
  • Du er passioneret, dedikeret og ærekær   
  • Du er nysgerrig, handlekraftig og opdateret på de nyeste tendenser.   

 

Rent fagligt stiller vi følgende krav:    

  • Du er fan af KISS-princippet   
  • Du har stærke Linux-kompetencer (Primært CentOS/AlmaLinux men vi har også Ubuntu) 
  • Du har kompetencer med forskellige stykker software i web-stacks som fx.nginx, Varnish, MySQL, PHP og Redis   
  • Du har erfaring med scripting og automatisering  
  • Du har erfaring med Docker/OCI. 

Har du erfaring med én eller flere af følgende teknologier, er det også et stort plus:   

PuppetPHP kode, Postfix, Dovecot, SpamAssassin, PowerDNS, SSL/TLS, TCP/IP, HAProxy, iptables, SELinux, Nagios, Git, NodeJS, IBM SpectrumProtect (TSM).   

 

Vi tilbyder 

team.blue er en virksomhed med en flad, uformel struktur og uden direktørkontorer. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 190 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser meget, har vi ikke glemt det, vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores mere end 250.000 kunder.    

Udover det tilbyder vi:         

  • Et trygt arbejdsmiljø med stor frihed   
  • Faglig sparring med nogle af de bedste (og rareste) inden for området   
  • Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser   
  • God balance mellem arbejdsliv og privatliv    
  • En fantastisk kantine med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe  
  • Et væld af sociale arrangementer og personaleture – samt rabatordninger og medarbejdertilbud som fx fitness, massage og bilvask.
Linux.png

 

Information og ansøgning    

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Technology, Linux, Frands Hansen, på frands.hansen@team.blue. 

Ønsker du at søge stillingen, skal du klikke på ”Send ansøgning”-knappen 

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg  - et stenkast fra motorvejsafkørslen. 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt   

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Skanderborg

Højvangen 4
8660 Skanderborg Kørselsvejledning 70 40 00 00

Vores brands

team.blue Denmark består af 7 brands:

DanDomain, Simply.com, ScanNet, Curanet, SmartWeb, Cloud.dk og Wannafind.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor