facebook tracking

Sælger til outbound

Start din salgskarriere i team.blue! Er der en konkurrenceminded sælger gemt i dig? Vil du udvikle dig i et ungt og friskt team? Så er det dig, vi leder efter!

team.blue er en af Danmarks største og mest ambitiøse tech-virksomheder.  I vores brands, såsom DanDomain, ScanNet, og Curanet, har vi over 250.000 kunder på det danske hostingmarked. Kunderne vokser, og det er her, vi har brug for din hjælp 🚀 

Hvis du brænder for at tale med kunder, er drevet af salgsmål og har lyst til nye udfordringer, så skal du læse med her - der er nemlig masser af muligheder hos os.

 

Om jobbet 

Vi søger lige nu to sælgere til vores outbound-team. Som sælger i team.blue får du ansvaret for at ringe ud til vores mange kunder og sælge dem markedets bedste hostingløsninger. Din fornemmeste opgave er nemlig at hjælpe vores kunder med at få succes online.  

Dine primære arbejdsopgaver er, at:

  • Foretage opsøgende kald og lave mersalg til eksisterende kunder via daglige emnelister 
  • Lave behovsafdækning hos kunden og give introduktion af vores produkter 
  • Udarbejde tilbud og lave opfølgning for at følge salget til dørs  
  • Stå for salgsadministration, herunder afgivning af ordre  
  • Vedligeholde gode relationer med eksisterende kunder 
  • Opnå det aftalte salgsbudget 

Du får mulighed for at udvikle salgsteknikker, blive hosting-specialist og skabe din helt egen salgskarriere i en digitaliseret virksomhed.  

 

Om dig 

Vi har ikke noget krav til din erfaring. Vi sikrer, at du bliver klædt godt på til opgaven. Til gengæld forventer vi, at du altid møder ind positiv, motiveret og med et mål om hele tiden at blive bedre. 

Derudover forventer vi, at du:     

  • Er serviceminded, målrettet og drives af at se resultater    
  • Tror på, at du kan lykkes, og din optimisme smitter af på kollegaer og kunder 
  • Kan smile gennem telefonen og snakke med alle typer af mennesker 
  • Taler/skriver dansk på et højt niveau og har et godt kendskab til engelsk  
  • Er vant til at bruge Office-pakken og har mod på at sætte dig ind i nye systemer/programmer 

Lars1.png

Om teamet 

Vi byder dig velkommen i Salgsafdelingen og sørger for, at du bliver klædt godt på med et grundigt oplæringsforløb. Her får du tildelt en Buddy, som bliver din personlige sparringspartner. Din Buddy fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide i din første tid. 

Du får 20 dygtige kollegaer på tværs af Salgsafdelingen, som du altid kan få sparring hos. Vi er et ungt og friskt team med et unikt sammenhold, hvor det sociale vægtes højt, og vi fejrer vores succeser.  


Vi tilbyder 

team.blue er en virksomhed med en flad, uformel struktur og uden direktørkontorer. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder.   

Vores 190 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser meget, har vi ikke glemt det, vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores mere end 250.000 kunder via brands som DanDomain og ScanNet.   

Hos os får du:  

  • Fast løn samt provision
  • Personlig og faglig udvikling   
  • Grundig oplæring af dygtige og motiverede kolleger  
  • Et ungdommeligt arbejdsmiljø med høj trivsel   
  • En fantastisk kantine med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe   
  • Et væld af sociale arrangementer og personaleture -også på afdelingsniveau   
  • Rabatordninger og medarbejdertilbud som fx fitness, massage og bilvask 
  • Fri telefoni og internet.  

salg job.png

Information og ansøgning 

Ønsker du at søge stillingen, skal du bruge ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Lead Shared Hosting Sales, Camilla Hinge Wilkens, på tlf. 69 10 60 13 eller camilla.wilkens@team.blue.  

Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvor vi meget gerne ser, at du kan vise dine salgs-skills. Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.  

 

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg  

Arbejdstid: 37 timer  

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Skanderborg

Højvangen 4
8660 Skanderborg Kørselsvejledning 70 40 00 00

Vores brands

team.blue Denmark består af 4 brands:

DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor