Marketing Manager til Simply.com
Vil du være ansvarlig for at drive trafik og omsætning til en af Danmarks førende tech-virksomheder, Simply.com?
Hos team.blue elsker vi nørder. Så hvis du er lidt af en marketingnørd, så passer du perfekt ind. Sammen med vores dedikerede Marketingteam på 12 personer, bliver du ansvarlig for markedsføringen i et brand med mere end 150.000 kunder.
Hvis du kan genkende dette, så er det dig, vi leder efter 👇
- Du stiller høje krav til dig selv og andre, når det omhandler ansvar. Du er ofte først til at tage ansvar, og lover du nogen noget, gør du alt for at overholde det.
- Det at opnå ting og sætte flueben ved dine mål, giver dig energi. Du er hårdtarbejdende og målrettet, og du stopper ikke, før du når dine mål.
- Du tænker fremad og afspiller flere scenarier i hovedet for at vælge den bedste handlingsplan. Du er god til at forudse mål og forhindringer.
- Du kan forbinde ting med hinanden på nye måder. Du tænker ud af boksen, og du tør tænke nyt og anderledes.
- Du er skarp til rutiner, at sikre deadlines, og bygger struktur for dig selv. Detaljer giver dig overblik, så dem har du styr på.
- Du finder det nemt at arbejde med større projekter. At holde overblik føles naturligt for dig, og giver dig energi.
- Selv når der er meget data, har du styr på tingene. Du kan finde den røde tråd i store mængder data.
Hvem er Simply.com?
Simply.com er et af vores største brands. Her sælger vi domæner og webhoteller til en bred målgruppe. Vi hoster alt fra en lille hobbyhjemmeside til større webshops. I Simply.com har vi stor fokus på at levere de hurtigste, mest sikre og stabile løsninger på markedet.

Dine opgaver
Du bliver ansvarlig for markedsføring af Simply.com, og din profil vil være afgørende for at møde vores ambitiøse vækstmål for fremtiden.
Du får mange ansvarsområder og en bred opgaveportefølje, hvor du bl.a.
- Er med til at lægge en strategi for Simply.com, samt udfører opgaver på allerede eksisterende marketingplan. 📈
- Definerer og skaber rammerne for, at alle parter kan samarbejde om fælles KPI’er. 🙌
- Arbejder med content i form af landing page, blog og nyhedsbrev. ✍🏻
- Får nye ideer til, hvordan vi kan komme ud til endnu flere kunder i nye segmenter. 💡
- Bliver ansvarlig for at starte nye partnerskaber op med relevante partnere. 💼
- Koordinerer marketingkampagner med vores PPC- eller Marketing Automation-specialist. 💰
- Sparker døren ind til nye markeder og kunder i resten af Norden. 🇳🇴 🇸🇪
- Sikrer, at vores kunder og leads - uanset kanal - bliver mødt af de rigtige budskaber på de rigtige tidspunkter. 🎯
Eksempel på arbejdsopgaver
- Vi vil gerne øge vores kendskab til Simply.com i markedet. Derfor vil du få til opgave at komme med en plan for, hvordan dette kan gøres. Hvilke segmenter kender os ikke i forvejen, og hvordan kommer vi ud til dem?
- Du skal også arbejde med content via vores blog og landingpages, så vi kan bruge dette i f.eks. SEO-arbejde eller på vores sociale medier.
- Samarbejder udgør også en stor del af vores marketingplan. F.eks. ved at indgå samarbejdsaftaler med skoler eller iværksætterorganisationer.
Din baggrund og profil
Du har stor interesse for marketing og brænder for at skabe resultater i et konkurrencepræget marked. Du kan se tendenser og muligheder i markedet og er ikke bange for at gå efter dem.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring med markedsføring som Brand- eller Marketing Manager
- Fingeren på pulsen i iværksættermiljøer og gerne Saas erfaring
- Erfaring med salgs- og marketingkampagner
- Kendskab til SEO, SEM og affilaite marketing (ikke et krav).
Vi tilbyder
team.blue har en flad struktur, hvor arbejdsdagen er præget af fleksibilitet, samarbejde og tillid.
Du tilbydes et job med masser af frihed under ansvar, hvor du i høj grad kan planlægge din egen arbejdsdag. Du bliver en del af en unik virksomhed med stort fokus på trivsel og medarbejderpleje, såsom madordning, fitnesslokale, bar m.v., og hvor du får rig mulighed for at lære dine kollegaer at kende igennem en masse sociale arrangementer.
Vi er et team med et stærkt sammenhold, hvor både høj faglig kvalitet og det sociale vægtes højt. Værdsætter du et team med faglige ambitioner og en humoristisk tone, så vil du falde godt til hos os.
Kan du genkende dig selv i opslaget?
Ønsker du at søge stillingen, skal du bruge ansøgningsknappen ”søg jobbet”.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CMO, Jeff Blaavand, på jeff.blaavand@team.blue.
Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg - et stenkast fra motorvejsafkørslen.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Test i rekrutteringsprocessen
I rekrutteringsprocessen bruger vi talenttests. Du vil derfor efter sendt ansøgning modtage et link til testen. Det hjælper os til hurtigere at få en forståelse af, hvem du er, når vi har din personlige profil.
Vi ved, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt man har talent eller ej, men snarere et spørgsmål om, hvorvidt ens talenter matcher den kontekst, man skal arbejde i. Vi vil gerne ansætte en kollega som virkelig trives og blomstrer hos os, og derfor leder vi efter medarbejderen, som vil være et godt fit med team.blue ift.
- Fit mellem personen og arbejdsopgaver
- Fit mellem personen og kollegaerne i teamet
- Fit mellem personen og ledelsen
Vi ved at når dette spiller, så trives og lykkes man langt bedre i sit job.
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Marketing Manager
- Placeringer
- Skanderborg

Kollegaer













Skanderborg
Vores brands
team.blue Denmark består af 4 brands:
DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked. team.blue Denmark beskæftiger ca. 190 højt specialiserede medarbejdere på kontorer i Skanderborg og København. Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med 26 kontorer og ca. 1700 medarbejdere rundt omkring i Europa.
Marketing Manager til Simply.com
Vil du være ansvarlig for at drive trafik og omsætning til en af Danmarks førende tech-virksomheder, Simply.com?
Indlæser ansøgningsskema