Head of Marketing
Kan du lede og motivere et marketingteam på 14 personer, tage styringen på marketingbudgettet og tage én af Europas førende tech-virksomheder til nye marketinghøjder? Så har vi jobbet til dig!
Hvis du kan genkende dette, så er det dig vi leder efter!
- Du får andre til at vokse i dit nærvær, da du ser dem som mennesker i udvikling. Du ser potentialet, og italesætter det på en positiv måde. Du er drevet af at udvikle andre.
- Du ser andres potentiale og ønsker at få det bedste frem i dem. Du er god til at fordele roller og opgaver ud fra folks unikke styrker, da du har et naturligt godt overblik.
- Du finder det nemt og stimulerende at arbejde med komplekse projekter. At holde overblik føles naturligt let for dig, og giver dig energi. Du kan lide at jonglere med flere bolde.
- At nå en deadline og overholde en aftale er for dig ikke et spørgsmål – det er en garanti. Du stræber efter at overholde det ansvar, du tager. Du kan faktisk ikke lade være.
- Du er god til at udtænke planer, og når du gør det, så følger andre dem ofte. Du ser ting, før de sker, og du kan hurtigt se scenarierne udfolde sig i hovedet. Du er ofte et skridt foran andre.
- Du er god til at fange essensen af noget, finde det vigtige, omformulere det og derefter bringe det ind i en relevant kontekst, så andre forstår det. Du har ofte let ved at finde de helt rette ord.
- Du har en ”stamme”-mentalitet, hvor du gør meget for at holde sammen på din gruppe. Du er inkluderende, og alle skal med. Ingen skal føle sig udenfor. Du værdsætter en åben kultur.
- Du er god til at hjælpe andre med at træffe hurtige og effektive beslutninger. Du hjælper dem hen imod målet, og hvis kaos og ubeslutsomhed hersker, kan du sætte retningen for andre.
- Du motiveres af ærlighed og af at vide, man har hinandens ryg. Om det er aftaler eller regler, så er det vigtigt at iitalesætte disse ting på en åben måde. Tingene skal foregå retfærdigt.
Som Head of Marketing i team.blue Denmark, får du til opgave at:
- Lede, motivere og udfordre vores in-house marketingteam bestående af 14 medarbejdere – hver med sit speciale inden for UI/UX, contentproduktion, eventkoordination og online marketing.
- Sikre, at vi får den højest mulige ROI på vores marketingtiltag – både on- og offline.
- Skabe positiv opmærksomhed om vores brands og produkter gennem en aktiv branding- og PR-indsats.
- Gå forrest i jagten på nye marketingmuligheder og -teknologier, der skaber værdi og optimerer vores processer.
- Bidrage med idéer til kampagner, content og services – baseret på din egen og teamets kundeforståelse og dataindsigt.
- Definere og skabe rammerne for, at marketing- og salgsafdelingen kan samarbejde om fælles KPI’er.
- Sikre at vores kunder og leads, uanset kanal, bliver mødt af de rigtige budskaber på de rigtige tidspunkter.
Hvad vi forventer af dig:
- Du har minimum 2 års ledelseserfaring, og meget gerne erfaring som øverste marketingansvarlig for en større eller mellemstor it- eller SaaS-virksomhed.
- Du er fortrolig med SaaS-metrikkerne og de gængse marketingkanaler.
- Du er en dygtig købmand, der ved, hvordan man skaber målbare resultater – både online og offline.
- Du har en naturlig interesse for at opsøge viden om vores eksisterende og potentielle kunders behov.
- Du lever og ånder for marketing, og du ved, hvad der rører sig af nye værktøjer og tendenser.
- Du taler og skriver engelsk på et professionelt niveau.
- Du kender til Hubspot og de muligheder, der ligger i platformen.
Om team.blue
team.blue er én af Europas førende tech-virksomheder. Vores kunder er lokale iværksættere og små og mellemstore virksomheder (ca. 2,5 mio. i alt), og vores vigtigste opgave er at hjælpe dem med at få succes online. I Europa gør vi det gennem +30 lokale brands. I Danmark gør vi det gennem 4 brands: DanDomain, Simply.com,ScanNet, og Curanet. Hvert brand ledes af en Marketing Manager, og hvert brand henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked. Til at samle og optimere de marketingtiltag, vi laver på tværs af brands, afdelinger – og landegrænser – søger vi en Head of Marketing.
Om kulturen
Det skal være sjovt at arbejde i team.blue for alle vores +190 medarbejdere. Og noget tyder på, at det er det også. I 2022 vandt vi Computerworlds Jobglædepris, og i 2017 blev vi kåret som Danmarks bedste it-virksomhed.
Kender du os allerede, vil du sige, at:
- Vi er nørder
Og det er vi stolte af. Faglighed skinner igennem, og den giver værdi for vores kunder og selvtillid til at stræbe endnu højere. Og det skal vi. Vi har store ambitioner for team.blue, og vi når dem kun ved at arbejde sammen og ved at levere høj kvalitet – hele tiden.
- Vi er sociale
Glade medarbejdere, der kender og stoler på hinanden, er afgørende, hvis vi skal lykkes som virksomhed. Derfor gør vi meget ud af, at det sociale hænger sammen – f.eks. med fleksible mødetider, hjemmearbejde og masser af medarbejdertilbud og arrangementer.
- Vi hjælper hinanden
Det ligger i team.blue-navnet. Vi er et team, vi passer på hinanden, og vi hjælper hinanden. Sparring, videndeling og et klap på skulderen. I team.blue løfter, fejler og fejrer vi succeserne i flok.
Som ny Head of Marketing bliver du del af marketingteamet, som du kan lære mere om her.
Du får også et tæt samarbejde med andre kommercielle ledere, som fx vores Salgs- og Supportchefer samt vores Chief Revenue Officer, som har det kommercielle ansvar for den danske del af team.blue.
Er du den, vi står og mangler?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Du bedes sende dit CV og ansøgning til os.
Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter, når vi har fundet den rette.
Test i rekrutteringsprocessen
I rekrutteringsprocessen bruger vi talenttest. Efter sendt ansøgning modtager du et link til testen. Alle kandidater som fuldfører testen bliver indlemmet i ansøgningsprocessen.
Vores erfaringer viser, at det giver den bedste oplevelse for både kandidater, samt os som virksomhed. Det handler ikke om at svare rigtigt eller forkert men om, hvorvidt ens talenter matcher den kontekst, man skal arbejde i. Vi vil gerne ansætte en kollega, som virkelig trives og blomstrer hos os, og derfor leder vi efter medarbejderen, som vil være et godt fit med team.blue ift.
- Fit mellem personen og arbejdsopgaver
- Fit mellem personen og kollegaerne i teamet
- Fit mellem personen og ledelsen
Vi ved, at når dette spiller, så trives og lykkes man langt bedre i sit job.
Spørgsmål
Har du nogle spørgsmål, så kontakt venligst:
Rasmus Schelde-Bollin
TalentX
Tlf: 40734627
Mail: rasmus@talentx.dk
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Head of Marketing
- Placeringer
- Skanderborg

Kollegaer













Skanderborg
Vores brands
team.blue Denmark består af 4 brands:
DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked. team.blue Denmark beskæftiger ca. 190 højt specialiserede medarbejdere på kontorer i Skanderborg og København. Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med 26 kontorer og ca. 1700 medarbejdere rundt omkring i Europa.