Network Engineer
Vil du implementere og vedligeholde netværk i topklasse? Med over 250.000 kunder, 15.500 virtuelle servere og 30 PB data lagret i 5 datacentre er team.blue ét af Danmarks førende hostingselskaber.
Jobbet som Network Engineer
Som Network Engineer i team.blue bliver du en vigtig del af vores Infrastruktur-team. Teamet består af 11 højtspecialiserede medarbejdere, hvor 2 er dedikeret til netværk - en Network Engineer og en Network Architect.
Dit primære fokus er at levere en driftssikker platform til brug for vores slutkunder og samarbejdspartnere.
Det sidste år har vi opsat nye spine/leaf, samt omdesignet og implementeret flere større ændringer i vores eksisterende netværk. Du får en vigtig rolle i vores fremtidige projekter, hvor vi bl.a. skal bygge et nyt datacenter i forbindelse med udfasning af eksisterende datacenter.
Læs her, hvordan teamet byggede en 800G fiberring i Danmark.
Du kommer til at arbejde med daglig drift, fejlsøgning og opsætning af router/switch platforme, samt af firewalls, dial-in & Site-to-site VPN og opsætning af udstyr i datacentre. Derudover deltager du i implementeringen af nye netværksteknologier samt drift af netværksrelaterede applikationer og servere i samarbejde med vores andre afdelinger.
Din baggrund og profil
Vi forestiller os, at du har min. 1 års relevant erfaring med at arbejde med netværk. Din uddannelsesbaggrund eller certificeringsniveau er ikke så vigtig for os - til gengæld forventer vi, at niveauet svarer til CCNA, NSE 4 eller lignende.
Derudover kan du nikke genkendende til mindst to af nedenstående punkter - så lærer vi dig resten:
- Er fortrolig med routingprotokoller (hovedsageligt BGP, OSPF og ISIS)
- Har erfaring med konfigurering og styring af next-generation firewalls
- Har erfaring med datacenter fabrics
- Har erfaring med automatisering.
Vi ser også gerne, at:
- Du taler/skriver dansk og engelsk på et højt niveau
- Du er struktureret og sætter en ære i god service, høj kvalitet og finish
- Du arbejder proaktivt og sætter en ære i at finde fejl, før de har business impact
- Du føler ejerskab for netværket og tager ansvar.
Vi tilbyder
team.blue er en virksomhed med en flad, uformel struktur og uden direktørkontorer. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 190 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser meget, har vi ikke glemt det, vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores mere end 250.000 kunder.
Udover det tilbyder vi:
- Løbende uddannelse og certificeringskurser
- Fleksibilitet og god balance mellem arbejde og fritid
- En fantastisk kantine med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe
- Et væld af sociale arrangementer og personaleture - også på afdelingsniveau
- Rabatordninger og medarbejdertilbud som fx fitness, massage og bilvask
- Introforløb og buddyordning.
Information og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Team Lead i Infrastruktur, Mikkel Nilsson, på mikkel.nilsson@team.blue / telefon 4244 6076 eller Rekrutterings-koordinator, Anne Nørgaard, på anne.noergaard@team.blue. / telefon 69130957.
Ønsker du at søge stillingen, kan du bruge ansøgningsknappen ”søg jobbet”.
Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Network Engineer
- Placeringer
- Skanderborg - Denmark

Kollegaer
Skanderborg - Denmark
Vores brands
team.blue Denmark består af 4 brands:
DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked. team.blue Denmark beskæftiger ca. 190 højt specialiserede medarbejdere på kontorer i Skanderborg og København. Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med 26 kontorer og ca. 1700 medarbejdere rundt omkring i Europa.
Network Engineer
Vil du implementere og vedligeholde netværk i topklasse? Med over 250.000 kunder, 15.500 virtuelle servere og 30 PB data lagret i 5 datacentre er team.blue ét af Danmarks førende hostingselskaber.
Indlæser ansøgningsskema