Praktikant til content og eventplanlægning
team.blue Denmark er en af Danmarks største tech-virksomheder, der sælger hostingløsninger til mere end 250.000 kunder. Og bare rolig – hvis “hostingløsninger” (også) er et helt nyt ord for dig, så er du ikke den eneste. Du lærer alt, hvad du skal vide om hosting, domæner, webshopløsninger og mere til.

Som praktikant i Marketing er dine vigtigste opgaver at udarbejde nyhedsbreve og skrive indhold til vores hjemmesider - som fx kundecases og blogindlæg. Derudover skal du udvikle og planlægge indhold til sociale medier for vores brands DanDomain, Simply.com, Curanet og ScanNet.
Du bliver også en aktiv del af vores events, hvor der både skal planlægges, koordineres og tænkes kreativt.
Du bliver en del af et tætknyttet marketingteam, hvor dine 14 kollegaer arbejder med contentproduktion, eventkoordinering, online marketing og meget andet.
Har du specifikke ønsker til, hvad du gerne vil prøve kræfter med, så tilpasser vi gerne opgaverne efter dine evner og interesser, så du får mest muligt ud af dit praktikforløb hos os.
Om dig
Præcis hvilken uddannelse du læser, betyder ikke det store for os, så længe at du har, hvad der skal til for at gøre en forskel for kunderne. Vi ser derfor gerne, at du er skarp til og har interesse for, at:
🧲 Skabe god og fængende content til bl.a. vores nyhedsbreve, blogindlæg og sociale medier
💡 Komme med nye ideer og tænke kreativt
✍️ Formulere dig på skrift på korrekt dansk.
Hvem er vi?
Du bliver en del af marketingteamet, der er i stor udvikling med mange nye og spændende initiativer på tegnebrættet, som du vil få stor mulighed for at præge.
team.blue har en flad struktur, hvor arbejdsdagen er præget af fleksibilitet, samarbejde og tillid.
Vi er et team med et stærkt sammenhold, hvor både høj faglig kvalitet og det sociale vægtes højt. Værdsætter du et team med faglige ambitioner og en humoristisk tone, så vil du falde godt til hos os. Du kan lære teamet bedre at kende her.
Vi tilbyder
Du tilbydes en praktikstilling med masser af frihed under ansvar, hvor du i høj grad kan planlægge din egen arbejdsdag og har mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt. Du bliver en del af en unik virksomhed med stort fokus på medarbejderpleje, såsom madordning, fitnesslokale, bar m.v., og hvor du får rig mulighed for at lære dine kollegaer at kende igennem en masse sociale arrangementer.
Hvorfor skal du vælge team.blue?
Ingen kan sige det bedre end vores tidligere praktikant, Steven Feraru.
Brug et par minutter på at se denne video, hvis du skal overbevises om at vælge en usexet hostingvirksomhed som vores (og giv ham lige et like med på vejen).
team.blue er desuden nomineret til Østjyllands Bedste Praktikvirksomhed 2023.

Det praktiske
Arbejdstid: Ca. 37 timer i tidsrummet 8-16. Har du studiejob eller fag imens, er vi dog fleksible i forhold til, hvilket tidsrum du vælger at arbejde i.
Arbejdssted: Højvangen 4, Skanderborg. Bussen holder lige uden for døren. Du kan komme fra Aarhus C hertil på ca. 30 minutter, og vi dækker rimelige transportudgifter.
Opstart: August/september 2023 og minimum 4 måneder frem
Spørgsmål og ansøgning
Ønsker du at søge stillingen, skal du klikke på 'Bliv praktikant her'.
Har du spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager, Louise Toft, på louise.toft@team.blue.
Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
- Afdeling
- Students
- Rolle
- Intern
- Placeringer
- Skanderborg

Kollegaer














Skanderborg
Vores brands
team.blue Denmark består af 4 brands:
DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked. team.blue Denmark beskæftiger ca. 190 højt specialiserede medarbejdere på kontorer i Skanderborg og København. Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med 26 kontorer og ca. 1700 medarbejdere rundt omkring i Europa.
Praktikant til content og eventplanlægning
Indlæser ansøgningsskema