Content Marketing praktikant til foråret 2024
Kan du lide at tage ansvar, og har du lysten til at forme dit eget praktikforløb?
Hos team.blue søger vi en praktikant til foråret 2024 til vores marketingteam.
Vi spiller vi med åbne kort, og vi ved godt, at der kan være en smule laaangt til Skanderborg, hvis man er vant til at færdes i Aarhus’ pulserende byliv med caféture langs åen og smarte butikker.
MEN vi kan garantere dig, at det er langt federe at komme i praktik hos team.blue i Skanderborg, hvor du faktisk får mulighed for at præge dit helt eget praktikforløb.
Content Marketing spænder bredt, og det samme gør båndbredden i vores marketing-team. Du får mulighed for at tage ansvar og at løbe med bolden – også på skæve ideer og kreative brainstorms.
Du får hands on erfaring, som du kan smide direkte på dit CV og bryste dig med, når du er færdiguddannet. Hvem er ikke interesseret i en kandidat, der faktisk har arbejdet hands on med tingene og gennem sit praktikophold har opbygget sin egen portfolio, som kan tilføjes direkte på CV’et?
Om dig
Præcis hvilken uddannelse du læser, betyder ikke det store for os, så længe at du har, hvad der skal til for at gøre en forskel for kunderne. Vi ser derfor gerne, at du er skarp til og har interesse for, at:
- Skabe god og fængende content til bl.a. vores sociale medier, nyhedsmails, blogindlæg og hjemmesider.
- Kan komme med nye ideer og tænke kreativt – om det er i form af design, video eller tekst, lader vi være op til dig.
- Formulere dig på skrift på korrekt dansk, da vores fire brands primært henvender sig til danske kunder.
Som praktikant i Marketing er dine vigtigste opgaver at skrive indhold til vores hjemmesider - som fx kundecases og blogindlæg samt udarbejde nyhedsmails. Derudover vil du skulle udvikle og planlægge indhold til sociale medier for vores brands DanDomain, Simply.com, Curanet og ScanNet.
Du bliver også en aktiv del af vores events, hvor der både skal planlægges, koordineres og tænkes kreativt.
Hvem er vi?
team.blue Denmark er en af Danmarks største tech-virksomheder, der sælger hostingløsninger til mere end 250.000 kunder, fordelt på de fire brands: DanDomain, Simply.com, Curanet og ScanNet.
Og bare rolig – hvis “hostingløsninger” (også) er et helt nyt ord for dig, så er du ikke den eneste. Du lærer alt, hvad du skal vide om hosting, domæner, webshopløsninger og mere til.
team.blue har en flad struktur, hvor arbejdsdagen er præget af samarbejde, tillid og fleksibilitet, og hos os er det helt okay at arbejde hjemmefra, hvis opgaven tillader det.
Du bliver en del af et tætknyttet marketingteam, hvor dine 14 kollegaer arbejder med alt fra design, video, contentproduktion, eventkoordinering til online marketing og meget andet.
Vi er et team med et stærkt sammenhold, hvor både høj faglig kvalitet og det sociale vægtes højt. Værdsætter du et team med faglige ambitioner og en humoristisk tone, så vil du falde godt til hos os. Du kan lære teamet bedre at kende her.
Vi tilbyder
Du tilbydes en praktikstilling med masser af frihed under ansvar, hvor du i høj grad kan planlægge din egen arbejdsdag og har mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt.
Du bliver en del af en unik virksomhed med stort fokus på medarbejderpleje, såsom madordning, fitnesslokale, bar m.v., og hvor du får rig mulighed for at lære dine kollegaer at kende igennem en masse sociale arrangementer.
Det praktiske
Arbejdstid: Ca. 37 timer i tidsrummet 8-16. Har du studiejob eller fag imens, er vi dog fleksible i forhold til, hvilket tidsrum du vælger at arbejde i.
Arbejdssted: Højvangen 4, Skanderborg. Bussen holder lige uden for døren. Du kan komme fra Aarhus C hertil på ca. 30 minutter.
Opstart: Januar 2024 og minimum 4 måneder frem
Spørgsmål og ansøgning
Klik på ansøgningsknappen for at søge stillingen.
Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
- Afdeling
- Students
- Rolle
- Intern
- Placeringer
- Skanderborg - Denmark
- Seniority
- Internship
- Brands
- team.blue Denmark

Kollegaer















Skanderborg - Denmark
Vores brands
team.blue Denmark består af 4 brands:
DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked. team.blue Denmark beskæftiger ca. 200 højt specialiserede medarbejdere på kontorer i Skanderborg og København. Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med 26 kontorer og over 2000 medarbejdere rundt omkring i Europa.
Content Marketing praktikant til foråret 2024
Indlæser ansøgningsskema