Bliv en #teamblueworker

Skal det være os?
Vi er altid på udkig efter skarpe hjerner, som kan gøre team.blue (endnu) bedre. Til gengæld gør vi også vores bedste for, at du kan føle dig hjemme hos os. Vores medarbejdere skal føle sig trygge. Vi tror nemlig på, at så længe vores 200 “familiemedlemmer” har det godt, præsterer de også godt og gør kunderne glade.
Vores brands
team.blue Denmark består af 4 brands:
DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.

Få et fagligt boost
KOMPETENCER OG FAGLIG UDVIKLING
For os er det ikke så vigtigt, hvad du har med i bagagen – så længe du er frisk på at proppe mere i. Ønsker du personlig og faglig udvikling, lover vi at levere ingredienserne. Du får mulighed for at tage på kurser og seminarer, sparre med dine kollegaer og selvfølgelig deltage i projekter, som du synes, er spændende.
Vi udvikler nemlig ikke bare hostingløsninger i topklasse – vi udvikler også vores faglighed og kompetencer. Bl.a. deltager vi i flere konferencer, som f.eks. Microsoft Ignite, Microsoft WPC (World Partner Conference), Cisco Live, VMworld og CloudFest.
6 fordele ved at arbejde hos team.blue
-
Vink farvel til spændinger, skader og sygdom
Vi får jævnligt besøg af en fysioterapeut, som kan hjælpe dig af med ømme muskler, dårlig holdning eller hvad end der plager dig. Har du brug for yderligere hjælp, har vi en sundhedsforsikring, du altid kan benytte dig af. -
Er du til Smukfest og ølbowling?
Vi kan godt lide at have det sjovt sammen – også efter arbejde. Hvert år i august tropper vi talstærkt op i Bøgeskoven til fadbamser og fed musik til årets Smukfest. Derudover afholder vi blandt andet vores Winter- og Summergames.
-
Din bil kan også blive forkælet
Er bilen blevet snavset til, kan du få vasket den hos os – både udvendigt og indvendigt. Du tilmelder dig bare vores bilvaskordning, booker en tid, afleverer nøglerne i receptionen om morgenen, og når du skal hjem igen, kan du køre fra kontoret i en ren, nyvasket bil. -
Forbrænd fredagskagen hos os
Indrømmet. Der serveres tit kage på vores kontorer. Men heldigvis har vi et fuldt udstyret motionsrum, hvor vi kan svede den ud igen. Fitnessrummet kan du bruge, lige når du vil – også i weekenderne. Og det er selvfølgelig gratis. -
Fra skrivebord til slyngelstue
Når fyraften nærmer sig, eller der er festlige arrangementer på programmet, er der åbent i vores helt egen slyngelstue. Her kan du tæske kollegaerne i bordfodbold eller bordtennis, få en øl i baren eller slappe af i sofaen til et spil PlayStation med eller uden Virtual Reality-brillerne. -
Slip for at gå sulten hjem
Vi garanterer, at din mave bliver tilfredsstillet hver dag – både morgen, middag og evt. aften. Ud over morgenmads- og frokostordning har du nemlig mulighed for at købe aftensmaden med hjem – direkte fra kontoret.

I front med de nyeste teknologier
EN DIGITAL LEGEPLADS
Kunne du tænke dig at arbejde med spændende teknologier? Hos team.blue får du rig mulighed for at slå dig løs på den digitale legeplads, hvor du kan få lov at arbejde med et væld af nye teknologier.
Og der er nok at lege med. Vi nævner f.eks. bare lige:
- 18.400+ virtuelle servere
- 500.000+ registrerede .dk-domæner
- 25 PB+ data lagret i datacentre





-
Fra monolit til microservices
Med team.blue Danmarks interne udviklingsteam.
-
Sådan bygger du en 800G fiberring i Danmark
Vi havde flere udfordringer.Én var, at vi dagligt ramte vores limits på 80G båndbredde mod...
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked. team.blue Denmark beskæftiger ca. 200 højt specialiserede medarbejdere på kontorer i Skanderborg og København. Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med 26 kontorer og over 2000 medarbejdere rundt omkring i Europa.