team.blue Denmark består af 4 brands
Hostingløsninger til ethvert behov
Som følge af disse fire specialiserede brands har team.blue mulighed for at tilbyde små såvel som store virksomheder lige præcis de hostingløsninger, som giver værdi for dem og deres forretning.
Uanset om en kunde har behov for et domænenavn, en webshop, et webhotel eller en skræddersyet palette af hostingløsninger, som de kan sælge videre i eget navn, har team.blue løsningen.
team.blue kan desuden med lethed – grundet de fire brands forskelligheder og fokusområder – skalere og flytte de mere end 250.000 kunder, alt efter hvad deres behov er.
Vores 4 brands
-
Dandomain er uden tvivl et af de største hostingbrands i Danmark. De er især kendt for deres webshop, men de tilbyder også produkter som domæner, hjemmesider, hosting, Microsoft 365, Hosted Exchange, og meget mere.
Ved at gøre det tekniske setup nemt og tilgængeligt er Dandomains målsætning, at det skal være nemt at realisere et IT-projekt, uanset om du er en enkelt person eller en stor organisation.
Dandomain blev stiftet i 1999. -
Curanet henvender sig til forhandlere, der selv vil sælge hostingløsninger.
Curanet tilbyder altså ”white label hosting” (også kaldet reseller hosting), hvor de leverer produkter, som en forhandler så selv kan prissætte, brande og sælge videre. Forhandlerne er typisk enten:
- Webpartnere, der især er interesseret i produkter som domæner, webhoteller, webshops, CMS og SMS Gateways
- Outsourcingpartnere, der sælger alt fra komplette Virtuelle Datacentre til små Cloud Servere, og hvor forhandleren eller dennes kunder selv kan oprette og drifte deres helt eget datacenter i skyen.
Brandet blev lanceret i 2003 og har siden rundet mere end 1.000 forhandlere, 15 forskellige hostingløsninger og massevis af slutkunder fordelt ud over hele Danmark.
-
ScanNet blev stiftet i 1996 og anses for at være Danmarks første hostingudbyder. I 21 år har de fremvist stabil vækst i både omsætning og indtjening, og de har i dag mere 11.000 private og virksomhedskunder.
ScanNet har især succes med at tilbyde serverhosting, hosted Microsoft Exchange og webshops til små og mellemstore virksomheder. Deres produktområder dækker derudover domæneregistrering, CMS-systemer, betalingsløsninger, ERP-integration, databaseløsninger og IT-outsourcing.
Ultimo 2015 blev både Scannet og Zitcom opkøbt af den internationale kapitalfond HgCapital, og ScanNet-brandet blev dernæst en del af team.blue.
-
Simply.com tilbyder webhoteller og domæner til primært private og mindre virksomheder, og de har i dag ca. 65.000 kunder.
De profilerer sig ved at tilbyde enkel hosting til alle – til en pris, hvor alle kan være med. Målsætningen lyder, at velfungerende hosting ikke behøver være kompliceret eller dyrt.
Siden lanceringen tilbage i 2004 har Simply.com fået markant flere kunder, senest fra Web10 og Meebox, begge brands som team.blue har opkøbt, og som på sigt skal fusioneres med Simply.com.