Her kan du læse mere om vores rekrutteringsproces
Vores mission er at være Danmarks førende hostingudbyder, og det starter med at ansætte de rigtige mennesker.
Rekrutteringsprocessen varierer efter, hvilken stilling du søger. Det er vigtigt for os, at du som ansøger får en god oplevelse. Derfor gør vi altid vores bedste for at sikre, at processen håndteres professionelt.
Rekrutteringsproces
Jobansøgning 📥
Når vi læser din ansøgning, glæder det os altid, hvis din faglighed skinner igennem. Vi anbefaler derfor, at du viser eksempler på dit arbejde, og at du gør en indsats for at få din ansøgning til at (be)vise, hvad du faktisk kan. Vi vil også meget gerne læse, hvordan du kan hjælpe netop os
Interview ☕
Hvis vi vurderer, at du er et godt match til stillingen, bliver du inviteret til et interview online eller på vores kontor. Her vil du få en introduktion til team.blue, vores kultur og stillingen.
Du får mulighed for at præsentere dig selv, uddybe din motivation for at søge stillingen og få svar på eventuelle spørgsmål.
Case 📝
Efter det første interview inviterer vi oftest 2-3 kandidater til at løse en case, som udarbejdes i forhold til den aktuelle stilling. Formålet med casen er at skabe et overblik over din profil og kompetencer samt give dig et virkelighedsnært billede af dine potentielle arbejdsopgaver i team.blue.
Talenttest 🔮
Vores talenttest afdækker dine talenter. Der er fokus på, hvordan din talentsammensætning matcher stillingen, teamet og nærmeste leder. Når vi kender dine talenter, performer og trives du bedre i stillingen. Testen tager ca. 30 minutter at besvare, og du får en grundig feedback efterfølgende.
Du kan læse mere om testen her.
Referencer 📞
En reference er en kilde/person, der kan og vil udtale sig om dig på et fagligt og personligt plan.
Forud for en ansættelse skal du være opmærksom på, at vi med din accept som oftest indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Ansættelse 💙
En grundig rekrutteringsproces er medvirkende til, at vi ansætter de kandidater, der er det bedste match til stillingen. Hvis vi gensidigt har vurderet, at det er dig, modtager du et jobtilbud fra os. Vi er glade for snart at kunne byde dig velkommen til team.blue-familien!
Find dit næste job
-
Systems Engineer (Infrastructure)
Operations · Skanderborg - Denmark
-
Account Manager
Solutions Sales · Skanderborg - Denmark
-
Senior Systems Engineer / Systems Engineer med fokus på Veeam
Operations · Skanderborg - Denmark
-
Technical Lead
Development · Skanderborg - Denmark · Helt remote
-
Junior Account Manager
Solutions Sales · Skanderborg - Denmark
-
Service/Project Delivery Manager
Solutions · Skanderborg - Denmark · Delvis remote