Uden mad og drikke duer helten ikke!
Køkkenpersonalet står for at lave lækker mad til vores ca. 190 medarbejdere i Skanderborg. Vi bliver forkælet med morgenmads- og frokostbuffet, og så kan de madglade købe aftensmad med hjem 😉
Kreativitet er også et af nøgleordene i teamet, og det udfolder sig på mange måder:
- Temadage og festlige serveringer, som f.eks. Halloween
- Indsamling til Knæk Cancer ved salg af hjemmelavet knækbrød og marmelade
- Personlig levering af hjemmelavede godter til medarbejdernes kontorpladser.
Personalerestauranten
I team.blue har vi en Staff Restaurant. 👨🍳
Og hvad er det så?
Det er ikke sådan en restaurant, der giver dig 3 retter for 298, eller hvor du pifter efter tjeneren, når du ”beder om” regningen..
Nej, det er sådan en restaurant, hvor et hold kulinariske ildsjæle, som i vores tilfælde består af Wissam, Kim, Julietta, Charlotte og Mona, hver dag knokler for at give alle kollegerne på Højvangen 4 en frokostoplevelse ud over det sædvanlige.
Ifølge Michelin-guiden er:
⭐ = En restaurant, der er et stop værd
⭐⭐ = En restaurant, der er en omvej værd
⭐⭐⭐ = En restaurant, der er en rejse værd
Er team.blues Staff Restaurant så et jobskifte værd..?
Måske/måske ikke, men 5 stjerner… Det har den! 🤩
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder og 220 medarbejdere er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder.
team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked.
Vi er den danske del af gruppen team.blue, en europæisk tech-gigant med +25 kontorer, +3,3 mio. kunder og over 4.000 medarbejdere i hele Europa.