Barselsvikar for kundeservice supporter
Motiveres du af at give en service, der er lidt bedre, end folk forventer? Er du vild med tekniske udfordringer? Så søger vi pt. en barselsvikar fra 28/4-2026 til og med 22/12-2026, med gode muligheder for efterfølgende ansættelse.
Hvis du kan genkende dette, så er det dig, vi leder efter 👇
Du kan lide at tage ansvar. Det føles naturligt for dig, og du kan lide følelsen af at have godt styr på dine opgaver.
Du elsker at løse problemer. Faktisk er det jo reelt ikke problemer, men spændende udfordringer. Når problemer opstår, går du fluks i gang med at løse dem.
Du undersøger tingene til bunds, da du ønsker grundighed og præcision.
Du bliver motiveret af at rådgive og vejlede andre, så de altid får den rigtige løsning.
Du opdager det, som andre overser. Du finder fejlene, og det sikrer høj kvalitet.
Det er en fordel, hvis du har en idé om, hvad nedenstående dækker over:
E-commerce og webshops
SEO
Webhosting af domæner og hjemmesider
De mest populære CMS-systemer, eksempelvis WordPress
E-mail-opsætning, primært Exchange og IMAP
DNS
Jobbet som kundeservice-supporter hos team.blue
Vi leverer løsninger indenfor bl.a. webshopløsninger, betalingssystemer, webhosting, domæner, e-mail og forskellige CMS-systemer. Din fornemste opgave er at sætte dig ind i kundernes it-udfordringer og sørge for, at der bliver taget godt hånd om dem.
Dine primære arbejdsopgaver er, at:
Onboarding af kunder i en specifik løsning
Hjælpe kunden med fejlfinding på deres løsning og komme med sparring herom
Hjælpe kunden med opsætning og konfiguration af e-mail
Vejlede kunden i brugen af domænehåndtering og DNS
Det er ikke et krav, at du har erfaring med ovenstående. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og træning i vores produkter og systemer. Du får en skiftende hverdag med frihed under ansvar samt AD-hoc opgaver fra tid til anden.
Om teamet
Du bliver en del af et dynamisk team med 14 dygtige og dedikerede kolleger, der går på arbejde for at levere topklasse support til vores mange kunder.
Du får tildelt en Buddy, som bliver din personlige sparringspartner. Din Buddy fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide i din første tid. Vi er et ungt og friskt team med et unikt sammenhold, hvor det sociale vægtes højt.
Om dig
Du afdækker kundens behov, og ved, hvordan du skaber den gode kunderelation ved at finde lige netop den løsning, som kunden har behov for. Det vigtigste for os er, at du er interesseret i IT og er god til at kommunikere med forskellige mennesker.
Derudover forventer vi, at du:
Er kommunikativ stærk på dansk og engelsk i skrift og tale
Kan forklare it-begreber let og forståeligt
Er serviceminded og sætter en stolthed i at udføre et godt stykke arbejde
Vil være en del af et team og prioriterer godt samarbejde
Er lærevillig og søger personlig udvikling
Kan smile gennem telefonen
Er optimist og ser muligheder fremfor begrænsninger.
Vi tilbyder
team.blue er en ung og flad organisation, hvor medarbejderne brænder for at levere de bedst mulige løsninger til vores mange kunder. Selvom vi har en ung gennemsnitsalder (ca. 34 år), har mange af medarbejderne flere års erfaring og holder sig løbende opdateret med den nyeste viden inden for deres område.
Hos os får du:
Personlig og faglig udvikling
Grundig oplæring af dygtige og motiverede kolleger
Fast lønpakke og pension
En fantastisk Staff Restaurant med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe
Et væld af sociale arrangementer og personaleture -også på afdelingsniveau
Rabatordninger og medarbejdertilbud som fx fitness, massage og frisør
Interesseret?
Jobbet er en tidsbegrænset deltidsstilling, og arbejdstiden er 27 timer om ugen fra mandag til torsdag i tidsrummet 8-16 (præcis fordeling af timerne aftales ved ansættelse).
Lønpakken for stillingen består af 151 kr./time + 10% fritvalg + 11% virksomhedsbetalt pension
Søger du stillingen i forbindelse med sabbatår, vil der være muligheder for dialog om studiejob når du efterfølgende starter på studie.
Ønsker du at søge stillingen, skal du bruge ansøgningsknappen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Service Director, Simon Husballe på Simon.husballe@team.blue.
Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg
Tiltrædelse: 28. april 2026
Sidste arbejdsdag: 22. december 2026
- Afdeling
- Customer Service
- Lokationer
- Skanderborg - Denmark
- Seniority
- Entry level
- Brands
- team.blue Denmark
Kollegaer
Skanderborg - Denmark
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder og 220 medarbejdere er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder.
team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked.
Vi er den danske del af gruppen team.blue, en europæisk tech-gigant med +60 brands, +3,3 mio. kunder og over 4.000 medarbejdere i hele Europa.