Kundeservice-supporter med administrative ansvar for domæner
Motiveres du af at yde bedre service end forventet, elsker tekniske udfordringer, og vil være mere end bare kolleger (ikke på dén måde)? Så har vi jobbet til dig!
Hvis du kan genkende dette, så er det dig, vi leder efter 👇
Du kan lide at tage ansvar. Det føles naturligt for dig, og du kan lide følelsen af at have godt styr på dine opgaver.
Kontorarbejde og administrative opgaver er altid en fornøjelse.
Du elsker at løse problemer. Faktisk er det jo reelt ikke problemer, men spændende udfordringer – for dig. Når problemer opstår, går du fluks i gang med at løse dem.
Det giver dig energi at tale og skrive med kunder og hjælpe dem med deres udfordringer.
Du undersøger tingene til bunds, da du ønsker grundighed og præcision.
Du bliver motiveret af at rådgive og vejlede andre, så de altid får den rigtige løsning.
Du er lærenem og dygtig til at opsøge viden via opslag i vidensdatabase.
Har du en teknisk baggrund og flair for administration, eller er du en administrativ profil med interesse for teknologi.
Det er en fordel, hvis du har en idé om, hvad nedenstående dækker over:
Webhosting af domæner og hjemmesider
Domænehåndtering
De mest populære CMS-systemer, eksempelvis WordPress og Joomla
E-mail-opsætning, primært Exchange og iMap
DNS
Jobbet som kundeservice-supporter hos team.blue
Vi leverer løsninger indenfor bl.a. domæner, webhosting, e-mail og forskellige CMS-systemer. Din fornemste opgave er at sætte dig ind i kundernes it-udfordringer og sørge for, at der bliver taget godt hånd om dem.
Dine primære arbejdsopgaver er, at:
Hjælpe kunden med fejlfinding på deres løsning og komme med sparring herom
Hjælpe kunden med oprettelse, sletning eller flytning af domæner
Vejlede kunden i brugen af domænehåndtering og DNS
Derudover får du basal berøring med webserver-drift og fejlfinding
Det er ikke et krav, at du har erfaring med ovenstående. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og træning i vores produkter og systemer. Du får en skiftende hverdag med frihed under ansvar samt mulighed for at specialisere dig yderligere inden for dit interessefelt.
Om teamet
Du bliver en del af et team med 12 dygtige og dedikerede kolleger, der går på arbejde for at levere topklasse support - og det er vi stolte af. Dine kommende kollegaer kommer med forskellige baggrunde, så om du har en baggrund som IT-supporter, multimediedesigner, skolelærer, politimand eller noget helt andet, er ikke det vigtigste for os.
Du får tildelt en Buddy, som bliver din personlige sparringspartner. Din Buddy fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide i din første tid, og har til opgave at give dig den bedst mulige opstart i teamet. Ud over din buddy vil en fra teamet stå for din faglige oplæring, så vi kan klæde dig bedst muligt på til opgaven.
Kundetilfredshed er kernen i vores arbejde:
Vi lever af glade kunder og vægter derfor kundetilfredshed ekstremt højt.
Vi er imødekommende og hjælpsomme, og vi tilpasser vores kommunikation til hver enkelt kunde.
Vi leverer kvalificeret hjælp med grundighed og præcision.
Vi er tålmodige og tager os altid tid til endnu et spørgsmål.
Ekspertise og proaktiv vejledning:
Vi er eksperterne og tager en proaktiv rolle i vejledningen af vores kunder.
Vi bruger vores produktviden til at foreslå løsninger, der sikrer, at kunderne altid får den nødvendige hjælp.
Vi forklarer aktivt, hvordan specifikke produkter kan løse kundens problemer eller forbedre deres løsninger.
Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv:
Vi vægter et stærkt sammenhold ekstremt højt.
Vi spreder positiv energi ved at være venlige, optimistiske, smilende og imødekommende.
Vi er åbne for at give og modtage feedback og ser det som en mulighed for personlig og professionel vækst.
Vi søger støtte og hjælper hinanden, når der er behov for det.
Du får
Grundig oplæring af dygtige, motiverede og ikke mindst - tålmodige kolleger
Fast lønpakke inklusiv fritvalgskonto og pension
Sundhedsforsikring, motionsrum og fysioterapeutisk massage
En fantastisk personalerestaurant med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe
Et væld af sociale arrangementer (f.eks. fredagsarmbånd til Smukfest) - også på afdelingsniveau
Rabatordninger og medarbejdertilbud som f.eks. frisørordning.
Kan du genkende dig selv i opslaget?
Ansøg da med det samme via linket.
Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Shared Hosting, Jeanette Hein, på Jeanette.hein@team.blue
Praktisk
En arbejdstid på 37 timer om ugen fra mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 7-19 (primært fra kl. 8-16).
Arbejdssted: Højvangen 4, 8660 Skanderborg
Der er mulighed for at tage en hjemmearbejdsdag, hvis du skal til tandlæge eller bilen skal til service (igen). Men vi forventer, at du har lyst til at være mere på kontoret end derhjemme. Det styrker både samarbejdet og sammenholdet.
Ansøgningsfrist: snarest muligt
- Afdeling
- Customer Service
- Lokation
- Skanderborg - Denmark
- Seniority
- Entry level
- Brands
- team.blue Denmark
Kollegaer
Skanderborg - Denmark
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder og 220 medarbejdere er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder.
team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked.
Vi er den danske del af gruppen team.blue, en europæisk tech-gigant med +60 brands, +3,3 mio. kunder og over 4.000 medarbejdere i hele Europa.