Teknisk Kundeservicemedarbejder til Simply.com
Er du hjælpsom, udadvendt og interesseret i tech? Så er du den, vi søger til vores 5-stjernede kundeservice-team!
Om stillingen
I vores brand Simply.com søger vi en ny dygtig kollega, der kan supportere vores ca. 150.000 kunder. Som teamets nye kundeservicemedarbejder gør du en forskel for vores mange kunder, når du hjælper med alle de spørgsmål, de måtte have omkring deres webhosting-produkter, e-mail-opsætning, domæner, hjemmesider osv.
Vi tilbyder hjælp både skriftligt via hjemmesiden, og via telefon, så du skal kunne kommunikere med kunderne via begge kanaler. Derudover vil du også håndtere ad hoc-opgaver, som opfølgende kald til kunder samt opdatere diverse informationer på hjemmesiden.
Det ultimativt vigtigste er, at du sikrer vores kunder en ekstraordinær serviceoplevelse, hver gang de er i kontakt med os.
Vi sørger selvfølgelig for, at du får en ordentlig introduktion til arbejdsopgaverne via dine kompetente kollegaer på vores kontor i Skanderborg eller København.
Din baggrund og profil
Om du er uddannet it-supporter, har erfaring med kundeservice, eller om du er familiens go-to-person med alle it-problemer, er ikke så vigtigt for os.
Det vigtigste for os er, at du:
- Er god til ”det der internet og hjemmesider” og kender til WordPress
- Har en passion for kundeservicearbejde og kan levere kundeservice i topklasse
- Kan lide at tale i telefon og hjælpe mennesker
- Er en rigtig problemløser, som tager ansvar og gerne går “the extra mile” for at løse kundens udfordringer
- Har let ved at tilegne dig ny viden og motiveres af at lære nye ting
- Har kendskab til e-mail-opsætning i fx Outlook, Mac Mail, IOS mv.
- Taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.
Vi har rigtig mange kunder, som kontakter os både via telefon og tickets. Vi har et kæmpe fokus på at yde en ekstraordinær kundeservice, så derfor søger vi en profil, som virkelig kan sørge for, at kunderne får en positiv oplevelse, når de bruger vores support - lige meget hvor store eller små sager det drejer sig om. Så hvis du har erfaring med at levere ekstraordinær god kundeservice, eller bare ved, at det lige er dig og kan bevise det ved en samtale, er det et stort plus.
Vi tilbyder
Simply.com er en del af tech-giganten team.blue. Vi har en flad struktur, højt til loftet og hvor der aldrig er langt fra idé til handling. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 200 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser meget, har vi ikke glemt det, vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores mere end 250.000 kunder.
Hos os får du:
- Et væld af sociale arrangementer og personaleture - også på afdelingsniveau
- God balance mellem arbejdsliv og privatliv
- En fantastisk personalerestaurant med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe
- Rabatordninger og medarbejdertilbud som fx fitness, frisør og massage/fysioterapi.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlead, Tim Holmvard, på tim.holmvard@team.blue.
Ønsker du at søge stillingen, skal du bruge ansøgningsknappen.
Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdstid: Hverdage mellem kl. 8-17
Arbejdssted: Højvangen 4 i Skanderborg
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Afdeling
- Customer Service
- Lokationer
- Skanderborg - Denmark
- Seniority
- Entry level
- Brands
- team.blue Denmark
Skanderborg - Denmark
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked. team.blue Denmark beskæftiger ca. 200 højt specialiserede medarbejdere på kontorer i Skanderborg og København. Vi er den danske del af gruppen team.blue, som er en europæisk tech-gigant med 26 kontorer og over 2000 medarbejdere rundt omkring i Europa.
Teknisk Kundeservicemedarbejder til Simply.com
Er du hjælpsom, udadvendt og interesseret i tech? Så er du den, vi søger til vores 5-stjernede kundeservice-team!
Indlæser ansøgningsskema