Technical Sales Coordinator
Er du en struktureret sælger med passion for teknik og salg? Tag styringen i koordineringen af tekniske løsninger og skab vækst i Danmarks førende tech-virksomhed.
Hvis du kan genkende dette, så er det dig, vi leder efter 👇
Det føles naturligt for dig at holde overblik. Du er skarp til at koordinere opgaver og informationer.
Du er god til rutiner, at sikre deadlines, og du bygger struktur for dig selv. Detaljer giver dig overblik, så dem har du styr på.
At nå en deadline, at overholde en aftale – det er for dig ikke et spørgsmål, men en garanti. Du stræber efter at overholde det ansvar, du tager.
Det at opnå ting og sætte flueben ved dine mål, giver dig energi.
Du drives af at få et smil frem hos andre. Du er positiv, og tror altid på det bedste. Det gælder andre mennesker, såvel som fremtiden og projekter. Alt skal nok gå.
Vi forventer ikke, at du har erfaring med vores specifikke løsninger eller branche. Vi skal nok lære dig det tekniske. Vi forventer derimod, at du er motiveret for at dygtiggøre dig inden for salg og koordinering af tekniske løsninger.
Om team.blue
team.blue er en af Danmarks største og mest ambitiøse tech-virksomheder. I vores brands, såsom DanDomain, ScanNet, og Curanet, har vi over 250.000 kunder på det danske hostingmarked. I en tid hvor digitalisering vokser dag for dag, er vores opgave vigtigere end nogensinde før: Vi skal hjælpe vores kunder med at få succes online! Det gør vi f.eks. ved at tilbyde:
Hurtige hjemmesider
E-mail-løsninger
Stabil drift
Sikkerhed
Skalerbarhed
Teknisk support
Automatisering
Om stillingen
Som vores Technical Sales Coordinator er du med til at sikre, at vi holder fast i team.blues vækst på vores kerneområder; hosting- og cloudløsninger.
Dine primære opgaver er inddelt i koordinerings- og salgsopgaver. Du står for:
Bestilling af tekniske løsninger, f.eks. større Cloudserver miljøer
Koordinering af leverancen og statusmøder mellem kunden og vores tekniske afdelinger
Kvalitetstjek af ordren / faktureringen
Salgs- og salgsfremmende opgaver såsom
Indgående kald og tickets
Udarbejdelse af tilbud og andet relevant salgsmateriale.
Opfølgning på tilbud
Passe telefonen sammen med resten af salgsgruppen.
Eksempel på arbejdsopgave
Som Technical Sales Coordinator har du en tæt dialog med vores salgsdirektør for at udarbejde tilbud på add-on services eller udvidelser af vores store kunders nuværende løsning. Det kan f.eks. være en ekstra backup-løsning.
Dit ansvarsområder inkluderer herefter udarbejdelse af tilbud, afsendelse til kunden og opfølgning på samme. Når kunden beslutter sig for at tage imod vores services, vil det være dit ansvar at koordinere og afgive bestillingen internt hos team.blue.
I denne rolle får du en betydelig grad af ansvar, da forventningen er, at du besvarer henvendelser med både professionalisme og inden for den aftalte tidsfrist.
Sådan er det at arbejde i team.blue
Hos team.blue skal det være sjovt at gå på arbejde. Det siger vi ikke bare – vi arbejder aktivt for det hver dag for vores +200 kollegaer.
Vi er ambitiøse nørder
Vi elsker faglighed, kvalitet og at blive bedre. Med vores egen team.blue Academy investerer vi i din udvikling – uanset om du vil fordybe dig, specialisere dig eller tage næste skridt i din karriere.
Vi har høje ambitioner, og vi når dem sammen.
Vi prioriterer fællesskabet
Vi tror på, at stærke relationer skaber stærke resultater. Derfor gør vi meget ud af det sociale med:
team.blue Games
team.blue Bingo
Sommerfest og julefrokost
Fredagsarmbånd til Smukfest
Masser af events via vores personaleforening
Der er plads til både grin, konkurrence og kollegaskab på tværs af teams.
Du står aldrig alene
Hos os hjælper vi hinanden. Du får en buddy fra dag ét, så du kommer godt fra start – både fagligt og socialt.
Vi deler viden, sparrer med hinanden og fejrer succeserne sammen.
Trivsel er en prioritet
Vi afholder trivselsuger med fokus på sundhed og arbejdsglæde og tilbyder fleksibilitet i hverdagen, så arbejdsliv og privatliv hænger sammen.
Kort sagt: Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater.
Vi tilbyder
En spændende hverdag i en fremadstormende virksomhed, hvor alt er digitaliseret
Grundig oplæring af dygtige og motiverede kolleger
Unik arbejdsplads med fokus på medarbejderpleje (frokostordning, fitnesslokale, bar, massage (fysioterapi), frisørordning og en masse sociale arrangementer)
Fri telefoni og internet
Fast lønpakke.
Kan du genkende dig selv i opslaget?
Ansøg da via linket.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Sales Manager, Marcus Sørensen på tlf. 76 34 02 93 eller marcus.soerensen@team.blue.
Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Afdeling
- Solutions Sales
- Rolle
- Sales Coordinator
- Lokationer
- Skanderborg - Denmark
- Seniority
- Associate
- Brands
- team.blue Denmark
Skanderborg - Denmark
Om team.blue Denmark
Med mere end 250.000 kunder og 220 medarbejdere er team.blue Denmark én af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder.
team.blue Denmark består af en række succesfulde brands, der henvender sig til hver sin målgruppe på det danske hostingmarked.
Vi er den danske del af gruppen team.blue, en europæisk tech-gigant med +60 brands, +3,3 mio. kunder og over 4.000 medarbejdere i hele Europa.